Den flytbare færist er et godt valg til projekter med et midlertidigt behov for en færist, eller hvor behovet flytter sig fra sted til sted
Vi benytter de samme typer rør som på standardfæristen, men har konstrueret et fundament der gør at overkørselshøjden kun er 10 cm. Vi har skelet til Vejdirektoratets diagrammer over vejbump, og designet en færist med nogenlunde samme geometri. Hermed sikrer vi at alle normale køretøjer kan forcere færisten.
Færisten fastgøres ved hjælp af betonelementer der sikrer at færisten holdes på plads langs ujævne veje. De fleste veje er højere på midten end i siderne, og med vores design af færisten samt betonelementerne kan færisten stå stabilt på vejen.
Færisten består af de samme højkvalitetsplader som vi benytter til de andre stålfæriste. Du kan læse mere om galvaniseringskvaliteten her.
Alle komponenter i færisten er fremstillet i Danmark.