Færisten med betonfundament blev udviklet i 2018 efter vi oplevede en stigende efterspørgsel på færiste med betonfundament til større anlægsprojekter.
Det modulopbyggede betonsystem tager udgangspunkt i vores gennemprøvede stålsystem, og følger mange af de samme principper. Systemet er modulopbygget, og fremstilles i store serier, så prisen er meget lav.
Du kan se en oversigt med alle vores færistetyper ved at klikke her.
Konstruktion
Elementerne er præstøbte, og støbes i samarbejde med en dansk betonelementfabrik. Vi benytter højkvalitetsbeton der kontrolleres jf. almindelige standarder. Færisten leveres i samlesæt – komplet med rør, betonfundament, skruer mv. Da elementerne er færdighærdede ved levering hos vores kunder, kan man installere en betonfærist i løbet af en dag, fra entreprenøren starter med at grave, til vejen kan åbnes igen.
Vores betonsystem kan bære op til 16 ton aksellast, og følger de bæreevner vi har for vores øvrige færiste. Hvis du vil læse mere om bæreevnen, kan du klikke her.
Redningsåbninger til smådyr
I alle vores færiste er der implementeret redningsåbninger til smådyr – f.eks. pindsvin som ind imellem kan forvilde sig ned under rørene. Åbninger er min. 15 cm. brede kvadratiske huller, og i færisten med betonfundmanet er der 3 huller pr. meter i understøtningerne. I betonfundamentet er der desuden 11 cm. fra jorden op til den nederste del af hullet. Dette betyder at der kan falde mange blade og jord ned i færisten, før redningsåbningen bliver dækket, og før det kræver vedligehold af færisten.
Hvis du har spørgsmål til vores færiste, er du meget velkommen til at kontakte os.